TV der bevæger dig

UDDANNELSE

8-årige Eva har fundet ro med en fodgynge

At sidde helt stille og koncentrere sig om undervisningen var svært for Eva, der går i 2. klasse. Men med en fodgynge under bordet går det meget bedre.

En fodgynge hjælper 8-årige Eva Diabelez med sidde stille og følge undervisningen i 2. klasse. Under bordet svinder fødderne i fodgyngen. Foto: Sara Skovhave Rasmussen

Eva sidder stille og følger undervisningen, mens fødderne svinger rundt. Foto: Sara Skovhave Rasmussen

1 af 2

At sidde helt stille og koncentrere sig om undervisning ved tavlen var rigtig svært for Eva Diabelez, der går i 2. klasse på Dybbøl-Skolen. Men efter hun har fået en fodgynge installeret under skrivebordet, går det meget bedre.

Nu kan Eva sidde stille og koncentrere sig. Men under bordet er hendes fødder i fuld sving.

- Den er sjov, og jeg bruger den ret meget, fortæller Eva. 

Tidligere generede Evas uro hendes klassekammerater. 

Før 8-årige Eva fik en fodgynge kunne hun ikke sidde stille i timerne. Nu er det kun benene, som er igang under bordet, og det forstyrer ikke de andre - eller hende selv. Foto: Sara Skovhave Rasmussen

- De sagde: - Hold op med at svinge med benene og lege med benene og lege i timerne', fortæller Eva, og fortsætter: 

- Det irriterede dem ret meget, og de synes ikke, det var rart, så fik jeg fodgyngen, og nu synes de, det er rart, at jeg ikke svinger med alle benene, siger Eva Diabelez. 

Fodgyngen hjælper simpelthen Eva med at finde ro. Noget hendes klasselærer Maj-Britt Hallum Bendtsen tydeligt kan mærke. 

- Hun bliver nu siddende på sin plads, og hun er også koncentreret. Og hun oplever - og det er jo det allerbedste, at hun har arbejdsro, siger Maj-Britt Hallum Bendtsen. 

Ti af fodgyngerne Swnx hænger på Dybbøl-Skolen - noget Eva Diabelez er utrolig glad for. 

Læs også Lærer opfandt en fodgynge, så kollegaer nu kan få ro i timen

- Det er meget behageligt, at jeg har dem, fordi så løber jeg ikke rundt i klassen og svinger rundt, siger den 8-årige pige. 

Elever på 300 skoler i hele Danmark har nu mulighed for at finde ro ved fodgyngen, og den er også eksporteret til Tyskland og Sverige.