80 unge er på vej hjem til jul i Hedenstederne

Omkring 80 unge med tilknytning til Hedensted Kommune er torsdag, lillejuleaftensdag, på vej hjem til familien med en af de to julebusser, som Hedensted Kommune har sendt til København og Aalborg.

De to julebusser kørte fredag formiddag fra København og Aalborg og gør undervejs stop i Odense og Aarhus. Begge busser ruller ind foran Hedensted Rådhus kl. 14.30, hvor borgmester Kirsten Terkilsen (V) står klar til at tage imod og ønske dem god jul.

Det er unge, som har forladt Hedensted Kommune for at studere i de store studiebyer, som benytter sig af den gratis juletransport på årets helt store hjemrejsedag. 

Det er andet år, at Hedensted Kommune indsætter julebusser og første gang, at også Aalborg har fundet vej til køreplanen.

quote

Vi gør det her i håb om, at de unge, når de har færdiguddannet sig, igen får lyst til at vende tilbage til Hedenstederne. 

Kirsten Terkilsen, borgmester (V), Hedensted

- Det er dejligt at så mange unge tager imod vores juletilbud, som bringer dem både hurtigt og sikkert hjem til jul. Vi gør det her i håb om, at de unge, når de har færdiguddannet sig, igen får lyst til at vende tilbage til Hedenstederne. Derfor benytter vi også lejligheden til at fortælle dem om de mange muligheder for job i en lang række lokale virksomheder, som opererer både nationalt og internationalt, siger Kirsten Terkilsen til TV SYD..