TV der bevæger dig

800 træklodser på vej til Fanøs strande

800 af disse træklodser flyder nu rundt i Nordsøen for at afsløre, hvor affaldet kommer fra, når det skyller op på kysterne. Foto: Peter Michelsen, Ren Strand Fanø

Peter Michelsen fra Projekt Ren Strand Fanø med de første drifters i Danmark. Foto: Finn Grahndin

Finder man en af de 800 træklodser på stranden, kan man registrere den på hjemmesiden www.macroplastics.de med information om nummer og position. Foto: Peter Michelsen, Ren Strand Fanø

1 af 3

800 træklodser, der skal afsløre forurenere i Nordsøen, er sat i vandet. De første dukker snart op på strandene på Fanø.

Peter Michelsen er ekstra opmærksom, når han kører langs strandene på Fanø. For godt en uge siden blev 800 træklodser sat i vandet ude midt i Nordsøen, og nu er det blot et spørgsmål om tid, før de skyller op på stranden i noget affald og på den måde kan hjælpe til med at finde forureneren.

- Vi regner med at finde de første snart, teoretisk set kan det ske allerede nu. Så det er interessant at være på stranden i disse dage, siger Peter Michelsen fra Projekt Ren Strand Fanø til TV SYD.

Vi regner med at finde de første snart, teoretisk set kan det ske allerede nu.

Peter Michélsen, Projekt Ren Strand Fanø

Lørdag den 29. september kastede mandskabet på skibet Mærsk Tracker de 800 træklodser i vandet 200 km ude midt i Nordsøen. Ved hjælp af træklodserne - kaldet drifters - vil man prøve at finde ud af, hvordan affaldet bevæger sig i Nordsøen fra start til slut.

Finder man en af de 800 træklodser på stranden, kan man registrere den på hjemmesiden www.macroplastics.de med information om nummer og position. Foto: Peter Michelsen, Ren Strand Fanø

Hjælp selv til

Projekt Ren Strand Fanø modtog tidligere på året 980.000 kr. fra Velux Fonden til projektet, der gennemføres i samarbejde med Mærsk, miljøministeriet og Oldenburg Universitet, som i sin tid var de første til at benytte sig af metoden til at finde frem til dem, der forurener Nordsøen.

Almindelige borgere, der går en tur på stranden ved Vestkysten kan selv hjælpe til med at registrere træklodserne. Finder man en af træklodserne på sin vej, kan man gå på hjemmesiden macroplastics.de og registrere træklodsens nummer og position.

Folkene bag Projekt Ren Strand Fanø forventer, at nogle af træklodserne snart dukker op på strandene. Foto: Peter Michelsen, Ren Strand Fanø

- Når vi kender tidspunkt for udsættelse og hvornår brikken er fundet, kan vi lave et driftmønster ud fra data om strøm og vind. Så hvis træklodsen ligger sammen med fiskekasser og gummihandsker, er vi klogere på, hvor tingene kommer fra. Så kan vi henvende os fiskerne i dét område i stedet for at gå ud til hele fiskeindustrien, fortæller Peter Michelsen.

Læs også Fond støtter affaldsdetektiv på Fanø med en million kroner

Kun tre dage undervejs

I januar begyndte processen med at ansøge myndighederne om lov til at søsætte træklodserne. Metoden har været brugt i Tyskland i nogle år, og projektet på Fanø koblede sig på, fordi de fandt ca. 80 klodser på stranden på Fanø og syntes, ideen var spændende.

Folkene bag Ren Strand Fanø har tidligere oplevet, at nogle træklodser fra Hamborg landede på stranden på Fanø tre døgn senere. Så det kan gå hurtigt.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden