83 millioner kroner skal åbne fængslet endnu mere

Tre fonde donerer i alt 83 millioner kroner til Fængslet i Horsens til en konferencesal med plads til 1.400 mennesker.

Gennem mere end 150 år var fængslet i Horsens en lukket institution, der husede kriminelle. I dag fungerer stedet som kulturinstitution med bl.a. koncerter, festivaller og konferencer. Med en donation på 84 mio. kr. fra tre fonde vil Fængslet bygge en konference- og kultursal med plads til 1.400 mennesker.

quote

Det er intet mindre end fantastisk for byen, at Vestsalen nu kan realiseres.

Peter Sørensen, borgmester, Horsens

Salen får titlen “Vestsalen” og skal åbne bygningen ud mod fængselsgården med glasfacade. Vestsalen bliver 1.200 kvadratmeter stor og kan huse koncerter og andre arrangementer af en størrelse, der ikke er mulighed for andre steder i Horsens-området.

Til sammenligning kan den store sal i Musikhuset Aarhus rumme 1.600 publikummer.

- Det er intet mindre end fantastisk for byen, at Vestsalen nu kan realiseres. Den giver mulighed for indendørs arrangementer og faciliteter til næsten alt, siger borgmester i Horsens, Peter Sørensen, til TV SYD.

84 mio. kr. til Fængslet

  • A.P. Møller Fonden: 40 millioner kr.
  • Realdania: 40 millioner kr.
  • Hede Nielsens Fond: tre millioner kr.

Vestsalen etableres i Fængslets vestlige fløj. En boks med et stort multianvendeligt rum skydes ind i de to nederste etager og får glasfacader ud til begge sider samt et glastag, der dækker det, der i dag er en udendørs fængselsgård.
De 83 mio. kr. kommer fra A.P. Møllers Fond, Realdania samt den lokale fond Hede Nielsens Fond.

- I Horsens har man med stor dygtighed brugt forvandlingen fra et lukket fængsel til en åben og mangfoldig kulturinstitution til at styrke byen. Vestsalen vil blive et væsentligt bidrag til den fortsatte udvikling af Fængslet og betyde en række nye muligheder for Horsens, siger direktør i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø, i en pressemeddelelse.