TV der bevæger dig

84 sigtelser til vognmand udløser kæmpebøde

Tungvognscenter Syd er et af tre tungvognscentre i Danmark, som alle varetager den operative kontrol af bl.a. lastbiler.

84 sigtelser fordelt på både chauffør og vognmand blev det til, da politiet stoppede en udenlandsk lastbil.

Et udenlandsk vogntog blev fredag aften stoppet og kontrolleret på motorvej E45 ved Kolding. 

En gennemgang af data fra lastbilens udstyr til at registrere køre- og hviletid blev begyndelsen til en usædvanlig langvarig kontrol, som først var slut midt på natten mellem fredag og lørdag.

Læs også Ung kvinde efterlyses efter røveri

- Det er en helt usædvanlig sag med et omfang, som vi kun har oplevet få gange før, siger politikommissær Stig Simonsen, der er leder af Tungvognscenter Syd, til TV SYD. 

Også fusk med udstyr
Lastbilen, som var af nyere dato, blev i store træk skilt helt af, inden det midt på natten kunne konstateres, at lastbilens udstyr var manipuleret på en yderst avanceret måde. Det resulterede i hele 84 sigtelser fordelt på både chauffør og vognmand for omfattende overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid.

- Den 32-årige chauffør er afhørt, løsladt og rejst hjem. Vi ved endnu ikke, hvordan den bulgarske vognmand stiller sig til sigtelserne. Indtil bøden på de 508.000 kroner er betalt, holder vi lastbilen tilbage, oplyser politikommissær Stig Simonsen, Tungvognscenter Syd.

Tungvognscenter Syd

  • Tungvogncenter Syd er ét af tre tungvognscentre i Danmark.
  • Tungvognscenter Syds arbejdsområde er primært kontrol af lastbiler, busser og traktorer.
  • Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter og miljøfarligt affald.
  • Tungvognscenter Syd har base hos Sydøstjyllands Politi og har cirka 30 medarbejdere.

Læs også Politiet efter uheld: Lad fruen overtage rattet

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden