91-årig gangbesværet kvinde overfaldet

En ældre kvinde, der bruger rollator, er torsdag eftermiddag blevet overfaldet i Bramming. Hun fik frastjålet sin taske, men slap med skrammer.

Den 91-årige kvinde blev skubbet omkuld foran Brugsen i Bramming omkring kl 16. Hun var netop kommet ud af butikken efter en indkøbstur da overfaldet skete, fortæller vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Den ældre kvinde slap med nogle hudafskrabninger i ansigtet, men er naturligvis rystet over oplevelsen.

-Når det går ud over en kvinde i den alder, så er det naturligvis groft, siger vagtchefen.

Ifølge den 91-årige så var det en kvinde, der overfaldt hende og politiet leder lige nu efter vidner, der har set en bil med en mand og en kvinde køre fra stedet.

Oplysninger kan gives på 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.