96 bilister noteret ved hastighedskontroller

96 bilister kørte for hurtigt - 30 fik klip og to mistede kørekortet, da politiet holdt hastighedskontrol i Aabenraa og Varde

Syd- og Sønderjyllands politi gennemførte torsdag den 19. januar hastighedskontroller i Aabenraa og Varde kommune.

I Varde kommune blev der gennemført målinger på Lundvej, Herningvej, Varde Landevej, Tarphagevej, Ringkøbingvej og Oksbølvej.
I Aabenraa kommune blev der gennemført målinger på Løgumklostervej, Haderslevvej, Flensborgvej, Ribevej, og Bodumvej.

Resultatet af målingerne, der blev gennemført med laser, var følgende:
? 96 bilister blev noteret for at køre mere end det tilladte.
? Heraf fik 30 et klip i kørekortet (mere end 30 % overskridelse).
? To fik en betinget frakendelse af kørekortet (mere end 60 % overskridelse).

Højeste hastighed blev noteret på Lundvej i Varde kommune, hvor en engelsk statsborger blev sigtet for at have kørt 134 km/t. mod højest tilladt 80 km/t. Som følge af overskridelsen måttebilisten betale på 3000 kr. på stedet, ligesom vedkommende kan se frem til en betinget frakendelse af førerretten.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.