Aabenraa bedst til indsamling af penge til verdens fattige

56 frivillige i byen indsamlede 47.340 kroner til Folkekirkens Nødhjælp i søndags. Det gør Aabenraa til det sogn som samlede flest penge ind i Sydjylland.

Med knapt 47.340 kroner i raslebøsserne i blev Aabenraa Sogn nr. 9 ud af 1.600 sogne.

Aabenraa er dermed det sogn, der har samlet flest penge ind i TV SYDs sendeområde skarpt forfulgt af Bredballe Sogn ved Vejle, som indsamlede 40.735 kr.

Selvom Aabenraa ligger i top på indsamlingsfronten i år, så samlede de faktisk 10.000 kr. mere ind i 2014.

Med til at indsamle de mange penge i Aabenraa var 16 af indsamlerne konfirmander, - de indsamlede 6.872 kr. Og planen er at få endnu flere unge med til indsamlingen 2016 fortæller indsamlingsleder Sverre Jørgen James-Olsen til TV SYD.

I det hele taget fik Folkekirkens Nødhjælp søndag et rigtig flot resultat, da mere end 20.000 frivillige gik fra dør til dør for at bede om bidrag til at hjælpe verdens fattigste kvinder i kampen for et bedre liv.

I hele Danmark blev det til i alt 14 millioner indsamlede kroner, og dermed gav danskerne en million kroner mere end ved sidste års landsindsamling.

Indsamlingsleder i Aabenraa Sogn, Sverre Jørgen James-Olsen fortæller, hvad det betyder for dem at være i top-ti i Danmark, når det gælder indsamling til verdens nødlidende.

(Varighed 34 sekunder)

Indsamlingsresultater Folkekirkens Nødhjælp

Hør hvad de 14 millioner kroner Folkekirkens Nødhjælp indsamlede i søndags går til

(varighed 26 sekunder)