TV der bevæger dig

Her er de mest trafiksikre børn i landet

00:19

Det er tredje gang, Aabenraa Kommune vinder kommunernes trafiktest. Her er det elever fra 4. klasse på Hærvejsskolen i Rødekro. Video: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Aabenraa Kommune er mester i at gøre børn trafiksikre. Tirsdag vandt den Kommunernes Trafiktest for tredje gang.

Børnene i Aabenraa er godt sikret, når de bevæger sig ud i trafikken.

I hvert fald er kommunen den bedste i landet, når det gælder om at gøre børn og unge til sikre trafikanter. Tirsdag vandt kommunen trafiktesten, som Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden står bag. 

- Jeg er stolt. Det giver et fantastisk resultat, når vi arbejder sammen og gør det igennem mange år. Det er et langt, sejt træk, siger Poul Søgaard, der er politiassistent i Aabenraa og står for kommunens præventive arbejde. 

Har vundet to gange før

Det er andet år i træk, Aabenraa kommune vinder konkurrencen. Sidste år fik de 88 point ud af 100 mulige - i år fik de 93. De vandt den desuden også i 2012. 

Trafiktesten er en årlig måling af kommunernes forebyggende indsatser for at skabe trafiksikre børn og unge. Udover Aabenraa kom to kommuner i vores område i guldligaen, der er for de kommuner, der har scoret over 80 point. Det var Esbjerg og Fredericia.

På Høje Kolstrup Skole i Aabenraa har man en særlig bane til forældre, der skal aflevere deres børn i bil. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Politi: Samarbejde giver resultater

- Det er samarbejdet, der gør, at vi ved, hvor der skal sættes ind henne. Samarbejdet mellem kommune, skoler og politiet er det, der giver det gode resultat, siger Poul Søgaard til TV SYD.

Hvert år kommer flere end 2.000 børn i alderen syv til 14 år på skadestuen efter at være kommet til skade som fodgænger eller cyklist.

Derfor prioriterer man også færdselsarbejdet højt på Hærvejsskolen i Rødekro. Her er der færdselskontaktlærere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.

- Det er så enormt vigtigt, at de unge ved, hvordan de skal gebærde sig, når vi sender dem ud i trafikken på egen hånd, siger Susanne Forst, der er færdselskontaktlærer på mellemtrinnet på Hærvejsskolen. 

Herunder kan du se, hvordan landets øvrige kommuner klarede sig i testen. 

 

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden