TV der bevæger dig

Aabenraa og Tønder i top med effektiv aktivering

Arkivfoto

Aabenraa og Tønder kommuner ligger i top, når det gælder effektiv aktivering af ledige. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.  Virksomhedsaktivering er den mest effektive vej fra ledighed til fast beskæftigelse. Og her deler Aabenraa Kommune førstepladsen med Tønder Kommune, når det gælder antallet af ledige, der aktiveres i virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Det skriver Arbejdsmarkedsstyrelsen i nyhedsbrevet Samspil.info. 
- Aktivering af ledige med løntilskud skaber job. Det ved vi, og vi udnytter da også løntilskudskvoten med 100 procent, når det gælder forsikrede ledige, siger Jan Toft Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune.

Godt samarbejde med virksomhederne

- Men dette resultat kan kun opnås i kraft af det gode samarbejde med virksomhederne. Det er dem, der ansætter og tager en ledig i praktik, og derfor kan vores lokale virksomheder være stolte af resultaterne. 
Også for ledige kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, gælder, at en vellykket virksomhedspraktik kan resultere i job, eller i en afklaring i forhold til at begynde på en uddannelse.
 

Bedst når den ledige selv skaffer praktikplads

Det bedste resultat af praktikforløb og chancen for beskæftigelse fås, når det er den ledige selv, der skaffer en praktikplads. Det viser projekt ?Straks-Virksomhedsaktivering?, som Jobcenter Aabenraa har kørt siden årsskiftet. Projektet har så stor succes, at ingen ledige indtil nu har haft behov for at følge de fire uger, som forløbet er planlagt til. Ud af 70 personer, der har deltaget i projektet i januar og februar er det lykkedes 45 ledige at skaffe sig en praktikplads og 7 ledige har fået job. Resten er fraflyttet eller har fået lukket for forsørgelse.

Udover at øge antallet af personer, der kommer i virksomhedspraktik, går det også hurtigere med at skaffe en plads. Hvor det tidligere kunne tage op til to måneder, tager det med med det nye projekt nu kun to uger at finde en egnet praktikplads. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden