Årets boligbyggeri i Vejle

"Bølgen" i Vejle blev kåret som årets boligbyggeri i Danmark i 2009. "Bølgen" er et markant boligbyggeri og et markant vartegn, hedder det bl.a. i dommerkomiteens udtalelse. Byggemagasinet "Byggeri" står bag kåringen. 

I Vejle er der glæde og stolthed over kåringen.

- "Bølgen" er et fantastisk boligbyggeri, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard. "Bølgen" allerede blevet Vejles nye vartegn.
Foreløbig er der to bølger. Men når vi kommer på den anden side af finanskrisen, forventer vi, at de sidste tre bølger kommer til, så vi kan tilbyde i alt 115 eksklusive boliger ved fjorden, tilføjer Vejles borgmester.

Helt ny kanal-by

"Bølgen" er kun første skridt i retning af en ny og meget spændende bydel. Udover "Bølgen" er der planlagt en helt ny kanal-by, der også omfatter renovering og udbygning af Lystbådehavnen, og til sommer åbner Danmarks første flydende kajak-klub i området.
 
Dommerkomiteen havde mere end 30 nominerede projekter at vælge imellem. Udover Bølgen i Vejle vandt Hernings nye kunstmuseum ?Heart? prisen i den åbne kategori. Intet erhvervsbyggeri har gjort sig fortjent til prisen som årets erhvervsbyggeri.

"Byggeri" er et magasin om boligpolitik, planlægning og projekter i byggebranchen. I det sidste nummer af bladet er der en stor artikel over fire sider med rosende omtale af vinderbyggeriet i Vejle.