TV der bevæger dig

Årets første krydstogtskib havde 835 turister ombord

00:25

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) er meget glad for, at det lykkedes at trække flere krydstogtskib til byen.

Passagererne blev budt velkommen til Fredericia med musik og kanonsalut af byens borgere og ikke mindst af en stor gruppe af trofaste frivillige hjælpere på krydstogtkajen. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Krydstogtskibet Prinsendam er fra rederiet Holland America Line og har 835 passagerer og 470 besætningsmedlemmer ombord. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Krydstogtskibet Prinsendam er fra rederiet Holland America Line og har 835 passagerer og 470 besætningsmedlemmer ombord. Foto: Holland America Line

1 af 4

Onsdag morgen anløb sæsonens første krydstogtskib til Fredericia med 835 turister ombord.

Krydstogtskibet Prinsendam er fra rederiet Holland America Line og har 835 passagerer og 470 besætningsmedlemmer ombord. De blev budt velkommen til Fredericia med musik og kanonsalut af byens borgere og ikke mindst af en stor gruppe af trofaste frivillige hjælpere på krydstogtkajen. 

Læs også Fredericia vil satse massivt på krydstogterne

Prinsendam gik til kajs klokken 9 mod forventet ved 8-tiden, da skibet er blevet forsinket undervejs i Kieler-kanalen og sejler igen ved 17-tiden videre til Helsingør.

De 835 gæster vil bruge dagen enten i byen eller på ture til områdets attraktioner. Der er på forhånd solgt busture til Ribe, Egeskov Slot på Fyn og lokale busture, som tager gæsterne rundt til Strib, Middelfart og Fredericia.  En del gæster vælger også at tilbringe dagen på én af de guidede ture til fods rundt i Fredericia by.

ADP A/S, som ejer og driver Fredericia Havn, har siden 2012 arbejdet målrettet med udviklingen af Fredericia som en attraktiv krydstogtdestination.

I januar 2017 indgik Fredericia Kommune, Visit Fredericia og ADP A/S et formaliseret samarbejde – en såkaldt Destination Management Organisation (DMO), som skal sikre en fælles og koordineret indsats i tiltrækningen af flere krydstogtskibe til byen.

Med anløb af otte krydstogtskibe i 2017 har Fredericia udsigt til den største krydstogtsæson til dato. Omkring 16.000 krydstogtpassagerer inklusive besætningsmedlemmer vil i 2017 lægge vejen forbi Fredericia, og det vil kunne mærkes i byens butikker, på restauranter og ikke mindst ved de store turistattraktioner i Region Syddanmark. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu