Årets seervideo i fuld fart

Silas Thomsen har fart på, når han kører gennem Nørreskoven i Vejle på sin mountainbike. Og den video, han har lavet om den hobby, blev kåret til Årets Seervideo.

Silas Thomsen fik i dag overrakt præmien - en Canon video-kamera med en masse tilbehør.

Det var lige hvad han havde ønsket sig - som en lidt forsinket julegave.

Videoen har han lavet med nogle kammerater fra efterskolen.

- Vi kedede os nogle dage, så det kom der en film ud af, fortæller han.

I alt syv seervideoer deltog i årets finale. Det er seerne selv, der via Facebook og sms har valgt årets vinder.

Se vindervideoen her.