AC Horsens åbner døren til hidtil hemmeligt land - omklædningsrummet

Superligaernes omklædningsrum er normalt lukket for pressen. Nu åbner AC Horsens døren for TV - omend med betænkelighed.

Interessen for superligakampene er faldende.

Derfor har TV-selskaberne bedt klubberne om, at der også må laves TV fra omklædningsrummene.

Hos AC Horsens siger sportsdirektør Jesper Hansen, at klubben gjorde sig mange overvejelser, inden den gik med til eksperimentet.

- Vi er ikke interesseret i, at fodbold skal blive et reality-show, hvor det handler om at overgå hinanden i sensationer, siger han til P4 Østjylland.