AC Horsens fik 2-2 mod Brøndby. Målhelt lidt skuffet

Alexander Juel Andersen fra AC Horsens udlignede kort før tid. Alligevel var han lidt skuffet efter kampen.

Han sørgede for, at AC Horsens fik et point med hjem fra Brøndby. Alligevel havde målscorer til 2-2 Alexandet Juel Andersen blandede følelser efter kampen.

- Lige nu er jeg lidt skuffet over, at vi ikke henter tre point mod Brøndby, for de fik nogle lette mål, og vi havde mulighed for at lukke kampen. Omvendt kommer vi flot tilbage efter deres 2-0 mål. De begyndte at bakke mere og mere, og det er fuldt fortjent, at vi som minimum tager hjem med det ene point, siger Alexander Juel Andersen til AC Horsens hjemmeside.

AC Horsens ligger nu nummer fem i Superligaen.