TV der bevæger dig

AC Horsens forstærker sig på midtbanen

Superligaklubben AC Horsens forstærker sig fra årsskiftet med Bjarke Jacobsen fra Vendsyssel FF. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017

Midtbanespiller skifter til nytår fra Vendsyssel til AC Horsens på en fri transfer.

AC Horsens har forstærket truppen ved at hente Bjarke Jacobsen på en fri transfer i Vendsyssel FF, som horsensianerne kæmpede om en plads i denne sæsons superliga med i nedrykningsspillet.

Den 23-årige midtbanespiller tiltræder ved årsskiftet på en 3-årig kontrakt gældende til sommeren 2020.

Manager Bo Henriksen kalder det et scoop, at det er lykkes klubben at hente midtbaneprofilen til AC Horsens.

- Vi glæder os over, at det er lykkes os at hente Bjarke Jacobsen fra Vendsyssel FF. Jeg er rigtig stolt over, at vi kan hente en spiller af Bjarke Jacobsens kaliber og glæder mig enormt meget til, at han tiltræder den 1. januar 2018. Jeg betragter det som et scoop, at vi kan få ham til AC Horsens, fortæller Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Bjarke Jacobsen har tidligere spillet i FC Nordsjælland, FC Helsingør og AB, inden han skiftede til Vendsyssel FF.

Tidligere på sommeren hentede AC Horsens også Ayo Simon Okosun fra Vendsyssels midtbane.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig