AC Horsens henter forsvars-veteran i Brøndby

AC Horsens henter Martin Albrechtsen i Brøndby. Han skal forstærke Horsens-forsvaret.

Martin Albrechtsen, der fylder 37 år til marts, har senest spillet i  Brøndby IF, som han har repræsenteret siden august 2012.

-  Martin Albrechtsen, er en dygtig fodboldspiller, der vil bidrage med erfaring og ærgerrighed.  Han kommer til AC Horsens med masser af power, energi og tro, og vi glæder os til at se ham i den gule trøje, lyder det fra AC Horsens-manager Bo Henriksen.

Martin Albrechtsen glæder sig over, at han fremover skal repræsentere AC Horsens.

- Jeg ser frem til at komme til AC Horsens og hjælpe klubben med at fortsætte den gode sæson. Personligt skal jeg i gang med at spille igen efter at have siddet på bænken i et godt stykke tid, og jeg vil blandt andet bidrage med min erfaring og kampgejst. Jeg har mødtes med Bo Henriksen, og som person står han for meget af det, AC Horsens står for med fightervilje, gejst og positivitet, men først og fremmest hårdt arbejde, og jeg glæder mig til at blive en del af det, lyder det fra Martin Albrechtsen på AC Horsens hjemmeside.

Martin Albrechtsen:

Født den 31. marts 1980
Tidligere klubber: AB, FC København, West Bromwich Albion, Derby County, FC Midtjylland, Brøndby IF
Landskampe: 4 A-landskampe, 14 U21-landskampe, 12 U19-landskampe, 7 kampe for ligalandsholdet.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.