TV der bevæger dig

AC Horsens henter Kim Aabech

Kim Aabech skifter den hvide AGF-trøje ud med den gule i AC Horsens. Foto: agf.dk

AC Horsens har skrevet en 1-årig kontrakt med AGF-spilleren Kim Aabech, der efter sommerferien optræder i den gule trøje.

Kim Aabech nåede to sæsoner i den hvide AGF-trøje og spillede afskedskamp mod AGF søndag eftermiddag i Parken, da han blev skiftet ind i stedet for Jesper Lange.

Manager Bo Henriksen ser frem til samarbejdet med den tidligere Lyngby, FC Nordsjælland og AGF spiller.

- Vi er glade for at kunne hente en spiller af Aabechs kaliber til AC Horsens. Det vidner om, at klubben og vores værdier og miljø er spændende for spillere også fra det højeste hjemlige niveau.  I Kim Aabech får vi en kvalitetsspiller, som er kamp afgørende, og som i den grad kan gøre en forskel og også har bevist det i mange år i Superligaen, siger Bo Henriksen til AC Horsens hjemmeside.

Kim Aabech, der tirsdag fylder 33 år,  ser frem til at spille i AC Horsens det næste års tid og giver udtryk for, at det netop er Bo Henriksens stil og mandskabsbehandling, der har overbevist ham om, at fremtiden ligger i Horsens.

 

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden