AC Horsens i alvorlig krise

Der er nu kun en teoretisk chance for oprykning til Superligaen, efter at AC Horsens kun fik uafgjort i aftes mod Fredericia.

Kun godt 1.100 tilskuere var mødt op på stadion i Horsens, da AC Horsens i aftes spillede en uhyre vigtig kamp mod Fredericia.

De så et Horsens-hold, der totalt dominerede 1. halvleg, men som alligevel gik til pausen bagud 0-1, efter Fredericia havde scoret på et straffespark.

Fredericia kom bedre med i 2. halvleg, hvor Horsens kom på 1-1, som blev kampens resultat.

Horsens ligger nu på 5. pladsen, 10 point efter Silkeborg på 1. pladsen og 8 point efter Hobro på 2. pladsen.

Der er seks runder tilbage.