TV der bevæger dig

AC Horsens jagter selvtillid i Randers

Cheftræner Johnny Mølby venter en svær opgave i Randers.

AC Horsens er dumpet ned på en nedrykningsplads i superligaen efter SønderjyskEs sejr over Esbjerg. Onsdag jagter Horsens selvtillid i pokalsemifinalen mod Randers FC.

Randers FC måtte indkassere et 0-1 nederlag til Brøndby IF i søndags, men kronjyderne har oplevet en forrygende sæson, der har ført dem op på tredjepladsen i Superligaen.

Cheftræner Johnny Mølby forventer en svær opgave i Randers, men han glæder sig til at sende sine tropper i kamp.

- Randers FC har spillet en fantastisk flot sæson og er sæsonens overraskelse i Superligaen. Vi skal møde en sammentømret enhed, der arbejder stenhårdt og har en klar strategi. De har individualister, der har fået tingene til at tippe over til deres fordel og de har ikke indkasseret ret mange mål. Det bliver både en spændende og svær opgave, men vi glæder os til det, fortæller Johnny Mølby.

Nedrykningsfaren glemmes i aften

?De Gule? er involveret i nedrykningskampen i Superligaen, men det betyder ikke, at DBU Pokalen ikke bliver prioriteret højt.

- Vi vil gerne gøre det godt i både Superligaen og pokalturneringen. Superligaen er selvfølgelig ekstremt vigtig for os, men det var også en stor oplevelse for os alle at spille pokalfinale og Europa League, og det vil vi gerne prøve igen, lyder det fra Johnny Mølby.

Randers FC har besluttet at åbne dørene og give gratis adgang onsdag aften på AutoC Park i Randers, og det gælder naturligvis også for AC-fans, der skal benytte indgang D, der åbner klokken 17.00.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden