AC Horsens klædes i rød-grøn

Nej, AC Horses skifter ikke sin gule spilledragt ud, men superligaklubben har indgået en aftale med det eksklusive tøjfirma REDGREEN om tøj til spillere og ledelse.

AC Horsens direktør, Henrik Ravn, glæder sig over den nye tøjsponsor "udenfor vores postnummer".

- Vi kan med glæde konstatere, at AC Horsens er blevet et godt brand, som REDGREEN vil associere sig med og det er vi stolte af, for REDGREEN er et tøjmærke, der borger for kvalitet og eksklusivitet, siger han.

- AC Horsens repræsenterer værdier som blandt andet hårdt arbejde og klubben har konsolideret sig i Superligaen via godt spil på banen, seriøsitet og ansvarlighed, siger direktør Michael Andersen fra det rød-grønne tøjfirma.