TV der bevæger dig

AC Horsens lejer spiller i jagt på point

AC Horsens har lejet offensivspilleren Aleksandar Stankov i Viborg i forsøget på at få flere point på kontoen.

AC Horsens har stadig ikke vundet en kamp i de første tre runder i 1.division. Derfor har de nu lavet en lejeaftale med spilleren Aleksandar Stankov fra Viborg.

AC Horsens cheftræner Bo Henriksen er glad for sin nye spiller i truppen.

- Vi er vanvittig glade for at vi har fået tilknyttet Stankov. Han har været vores førsteprioritet offensivt i rigtig lang tid. Vi har haft en strategi om at vi ville vente til vi fandt kvalitet, og det må vi i den grad sige at vi har fået her, udtaler Bo Henriksen i en pressemeddelelse.

Aleksandar Stankov ser frem til at repræsentere AC Horsens det næste halve år.

- Jeg havde ikke udsigt til meget spilletid i Viborg, så det er baggrunden for mit skifte til AC Horsens. AC Horsens har et godt hold og er en stor klub. Det er en klub med ambitioner og et rigtig flot stadion med en god atmosfære, siger han.

Aleksandar Stankov kan allerede søndag få debut i kampen mod FC Roskilde.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden