AC Horsens vandt dramatisk bundkamp

AC Horsens er nu over nedrykningsstregen efter 2-0 mod Silkeborg.

Begge hold startede kampen nervøst, men allerede efter ni minutter kom AC Horsens foran.

Silkeborgs målmand halvklarede et skud fra Martin Spelmann, hvorefter Henrik Toft fik bolden i nettet, godt hjulpet af Silkeborgs målmand.

Kampens store betydning afspejlede sig i mange gule kort.

Silkeborgs Nicolaj Ritter fik således to, hvilket førte til en udvisning.

Silkeborg måtte derfor spille med 10 mand den sidste halve time.

Mod slutningen af kampen pressede Silkeborg på for at få et mål.

Men i stedet scorede Martin Spelmann til 2-0 i overtiden.

4.671 så kampen.