Advarsel om forhøjet vandstand

DMI varsler om forhøjet vandstand langs vestkysten lørdag eftermiddag.

Hvis du skal ud til vestkysten lørdag, skal du have et ekstra øje på vandstanden.

DMI melder om forhøjet vandstand med risiko for oversvømmelser fra Varde Kommune og ned til den tyske grænse fra lørdag eftermiddag kl. 14.

Omkring Esbjerg forventer man en forhøjet vandstand på 240 cm og omkring Havneby på Rømø en forhøjet vandstand på 245 cm.

Vandstanden skulle trække sig tilbage i løbet af lørdag eftermiddag.