Advokat skal betale kæmpe erstatning

En advokat fra Horsens er dømt til at betale en kæmpe erstatning på 54 millioner kroner til et ægtepar.

Det er advokat Lars Langhoff, der er dømt. Han ønsker ikke at udtale sig om dommen, skriver Horsens Folkeblad.

Det er en ældre sag, der nu er faldet dom i.

Lars Langhoff var i september 2009 partner i advokatfirmaet Bech og Partnere i Vejle, hvor han blev kontaktet af ægteparret, der ønskede at investere 54 mio. i energiselskabet Scan Energy.

Scan Energy gik imidlertid konkurs, hvorved ægteparret mistede deres penge.

Advokat Lars Langhoff er nu ved retten i Kolding dømt for, at han ikke sikrede ægteparret godt nok.

Altså skal han ? eller hans forsikringsselskab ? erstatte de 54 mio, plus sagsomkostningerne på 600.000.

Han overvejer at anke dommen, skriver Horsens Folkeblad.