æ Rummelpot har fået en ungdomsredaktion

For første gang i sine 70 år har det sønderjyske satireskrift æ Rummelpot nu fået en ungdomsredaktion.

Onsdag udkom Sønderjyllands satiriske skrift, æ Rummelpot, og for første gang har hæftet tilknyttet en ungdomsredaktion.

-Æ Rummelpot har i alle årene været et skrift, som de voksen læste. Nu synes jeg, det er tiden at åbne det for de yngre læsere også. Derfor er det en god ide med en ungdomsredaktion, siger redaktør af æ Rummelpot, Gunnar Hattesen, til TV SYD.

Redaktør af det unge stof i ”æ pot” er 21-årige journaliststuderende Pernille Kjeldtoft Hansen, som stammer fra Løgumkloster. Nu læser hun kommunikation i København.

Se et klip med den nye ungdomsredaktør her, hvor hun fortæller, hvad det er, de unge bidrager med i årets udgave af "æ pot".

Pernille Kjeldtoft Hansen fortæller om det ungdommelige stof i årets æ Rummelpot.

De unge pot-medarbejdere bestar af en redaktion på fire. De har bl.a. sørget for, at Æ Rummelpot nu også har en profil på Facebook. 

Unge sønderjyder er ofte tvunget til København for at studere. Men hvordan overlever de egentligt så langt væk hjemmefra? Hør hvad den nye ungdomsredaktør fortæller her. Pernille Kjeldtoft Hansen kommer fra Løgumkloster, men nu læser hun kommunikation i København: 

Den nye ungdomsredaktør på æ Rummelpot, Pernille Kjeldtoft Hansen, fortæller, hvordan en sønderjyde overlever ovre i København.