Æg fra influenzainficerede høns er i Danmark

Æg fra den fulgeinfluenzainficerede tyske hønsebesætning lige syd for grænsen, er blevet sendt til Danmark til udrugning.

Fødevarestyrelsen bekræfter søndag overfor TV SYD, at æg fra den H5N8-inficerede tyske hønsebesætning syd for den dansk-tyske grænse, er blevet sendt til Danmark for at blive ruget ud. 

Fødevarestyrelsen vil endnu ikke fortælle, hvor i landet, æggene er blevet sendt hen.

To rugerier i Syd- og Sønderjylland afkræfter overfor TV 2, at de skulle have modtaget nogle af æggene fra de inficerede høns. 

Æggenes overflade disinficeres, men der er stadig en fare for, at kyllingerne indeni æggene kan være inficeret med den frygtede fugleinfluenza H5N8.

TV SYD er i kontakt med fødevarestyrelsen og afventer nyt i sagen.