TV der bevæger dig

Første æg i reden

Så er det første æg lagt i reden i Smedager. Foto: TV SYD/Storkene.dk

Så er det første æg lagt i reden i Smedager. Foto: TV SYD/Storkene.dk

Så er det første storkeæg lagt i reden i Smedager. Foto: TV SYD/Storkene.dk

1 af 3

Mellem klokken 01 og 02 natten til mandag lagde Annika det første æg i reden i Smedager.

De er kommet meget bedre fra start i år, så vi håber, at de i år får to til tre levedygtige unger og ikke kun en. 

Mogens Lange Petersen, storkene.dk

Der er lagt op til storkeidyl. Det første æg er nemlig lagt i reden i Smedager. Allerede onsdag vil æg nummer to blive lagt, siger Mogens Lange Petersen fra storkene.dk.

Nu skal vi så vente i cirka 30 dage, så vil den første storkeunge se dagens lys. Og forhåbentligt får storkene flere unger på vingerne i år end de sidste to år

- De er kommet meget bedre fra start i år, så vi håber, de i år får to til tre levedygtige unger og ikke kun en som de tidligere år, siger Mogens Lange Petersen.

Tommy ruger på ægget, mens Annika leder efter føde. Foto: TV SYD/Storkene.dk

Det er i det hele taget gået lige efter bogen hos tv-storkene Annika og Tommy. Modsat sidste år, hvor Annika måtte vente helt til den 1. maj, hvor Tommy først dukkede op - hele 14 dage senere end sin mage. 

Derfor lagde Annika i 2017 hele fire ubefrugtede æg, som blev smidt ud, da Tommy endelig dukkede op.

I år kom Annika den 9. april, og allerede torsdag den 12. april landede Tommy også i reden. 

Du kan følge live i storkereden døgnet rundt på TVSYD.dk/natur. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden