Ældre får forkert medicin

De ældre mennesker i Esbjerg Kommune får alt for meget og også ofte forkert medicin. Det vil politikere fra Esbjerg have ændret.

En delegation fra Esbjerg Kommune var i dag taget en tur til Christiansborg. Målet var at få ændret fejlmedicineringen af de ældre i kommunen.

Gæsterne fra Esbjerg besøgte folketingets sundhedsudvalg - og anledningen er en undersøgelse, der har afsløret alvorlig fejl-medicinering på et plejecenter.

I Esbjerg deltog 33 ældre - de fik op til 21 forskellige slags medicin. Alle fik forkert eller for meget medicin. Undersøgelsen resulterede derfor i, at man var nødt til at lave i gennemsnit 3,4 ændringer i medicinen for hver ældre.

Se med i aften kl. 19.30 på TV SYD, hvor blandt andre formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Preben Rudiengaard vil give sit syn på sagen fra Esbjerg.