Ældre skal lære om tricktyve

Sydøstjyllands Politi og Ældresagen vil lære ældre at passe på tricktyve. Det sker på en række informationsmøder. Tirsdag aften i Egtved [b][i]Sydøstjyllands Politi: Mødet er netop udsat til ONSDAG aften![/i] [/b]

Hvert år bliver flere end tusind ældre borgere udsat for tricktyveri i deres eget hjem. Gennemsnitsalderen for ofrene er 80 år, og tre fjerdedele er kvinder, som er alene hjemme på gerningstidspunktet.

I et forsøg på at ruste de ældre mod tricktyve har Sydøstjyllands Politi i samarbejde med lokale afdelinger af Ældre Sagen indledt en række informationsmøder.

- Danskerne er et åbent og tillidsfuldt folk, og vi forventer ikke, at nogen vil stjæle fra os. Derfor er det nogle gange lidt for nemt for tricktyvene at få foden indenfor, siger politiassistent Jørn Juhl Nielsen til Horsens Folkeblad.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Kig forbi på Egetoft aktivitetscenter i Egtved i aften kl19. Her deler politiet gode råd ud, då du kan undgå en snedig tricktyv #politidk

— SydøstjyllandsPoliti(@SydOjylPoliti) June 2, 2015