Ændrer produktion efter fem er smittet med listeria

Koldrøget fisk fra Hjerting Laks kan have smittet fem patienter med listeria, oplyser Statens Serum Institut. En sidste år og fire i år. En af de fem patienter er døde. Nu er produktionen ændret.

Analyser, der blev taget af koldrøget hellefisk i august, viste højt indhold af listeria. Herefter blev en lang række af firmaets produkter trukket tilbage, og firmaet stoppede med at producere hellefisk.

- Hjerting Laks har på baggrund af fundene af listeria ændret på forhold i produktionen, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Som en ekstra sikkerhed har Fødevarestyrelsen pålagt virksomheden at tage prøver i alle partier røget hellefisk og koldrøget ørred, inden de sendes til butikkerne.

Fødevarestyrelsen vil også følge med og tage prøver på virksomheden for at sikre, at produkterne fra virksomheden ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne.