Afdøde esbjergensere sørger for flere parker til de levende

Kirkegårde har for meget plads. Nu bliver de til offentlige parker.

Nu få esbjergenseren flere offentlige parker. De døde leverer pladsen. Kirkegårdene har nemlig meget ledig plads, fordi en urne ikke fylder så meget i jorden, som en kiste gør.

Det udnytter de på de fire kommunale kirkegårde i Esbjerg. Store dele af dem bliver omdannet til offentlige parker.

Der vil blive forskellige parkafdelinger med blandt andet græsser og stauder, mens en anden afdeling får hækrondeller og vandrestier, og hvor dele af Esbjerg bys historie fortælles.

- Vi etablerer blandt andet qr-koder, så esbjergenserne kan downloade beretninger om deres egen by, siger Claus Tønder Jensen, som er funktionsleder for kirkegårdene i Esbjerg Kommune.

Det drejer sig om kirkegården ved Gormsgade, kirkegården ved Jerne Kirke, ved Novrup Kapel og Gravlunden i Fourfelt.  

Hør Claus Tønder Jensen fortælle om det nye projekt her: 

Fra kiste til urne på de fire kommunale kirkegårde i Esbjerg:

  • I 1951 blev 7,5% af de aføde kremeret. 
  • I 1975 var det 39,2%.
  • I år 2000 var det 72,2%.
  • I år er det 82%.