TV der bevæger dig

Afgørelsens time: Nu skal de unge i lære

I en livedebat onsdag aften forsøger TV SYD at skaffe lærepladser til unge syd- og sønderjyder. Der mangler stadig 173 pladser for at nå i mål med kampagnen Gi' de unge en chance.

Det er ikke nogen nem opgave at hjælpe de 1200 unge syd- og sønderjyder, der står uden en læreplads. Onsdag aften afgøres det, om TV SYD når sit mål med at skaffe 200 lærepladser.

Siden marts har TV SYD med kampagnen 'Hey Mester - Gi' de unge en chance' forsøgt at skaffe praktikpladser til de unge syd- og sønderjyder.

Men der er langt i mål endnu. Under kampagnen har 27 elever fået en uddannelsesaftale i hus. Der mangler altså stadig 173 pladser.

Om det lykkes at finde dem, kan du se i onsdagens livedebat i TV SYD's nyhedsudsendelse. Her inviterer TV SYD virksomhederne til at ringe ind og hjælpe de unge syd- og sønderjyder i lære.

 

Virksomheder, der har givet de unge en chance:

Epoke, Kleinsmed: 1 læreplads

Tora A/S, CNC-industriteknikker: 1 læreplads

Stallex A/S, Entreprenørmaskinmekaniker: 3 lærepladser

Øsby Entreprenør & Kloakservice ApS, Struktør: 2 lærepladser

Gantech, Ribe , Kleinsmed: 1 læreplads

Koldingvejens Slagter, Delikatesse assistent: 1 læreplads

Carlsberg, CNC-industriteknikker: 1 læreplads

Boligkontoret Fredericia, Kontorelev: 1 læreplads

Ib Rehne Cairo, Kokkeelev: 1 læreplads

Kraftmann, Tømrer: 2 lærepladser

Siemens: 2 lærepladser

TV SYD, medietilrettelægger: 1 læreplads

LEGO, værktøjsmager: 1 læreplads

Søren Østergaard, blikkenslager: 1 læreplads

Tre-for, elektriker: 2 lærepladser

Holtec Automatic A/S, automatiktekniker: 2 lærepladser

Kongshoved, landbrugselev: 1 læreplads

DTK A/S, Padborg, transport + spedition: 1 læreplads

DTK A/S, Padborg, lager + logistik: 1 læreplads

ØSTER LINDET EL-SERVICE ApS, elektriker: 1 læreplads
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden