TV der bevæger dig

Aftale om dobbeltspor til Hamborg

Henrik Dam Kristensen (til venstre) og overborgmester Simon Faber (til højre) på dagens pressemøde.

Jernbanen fra Aarhus til Hamborg skal være dobbeltsporet hele vejen. Det er den Dansk-Tyske Trafikkommission enige om.Og det skal ske så hurtigt som muligt.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og overborgmester Simon Faber, Flensborg, fremlagde i eftermiddag konklusionerne på pressemøde på rådhuset i Flensborg.

Ministeren og overborgmesteren havde flere emner på dagsordenen.

Foruden optimering af jernbaneforbindelsen mellem Aarhus og Hamborg talte de om Region Syddanmarks jernbanestrategi og den grænseoverskridende trafik med regionalbusser.

Ministeren og borgmesteren var enige om, at der skal være dobbeltspor hele vejen til Hamborg. Men det kniber med pengene, noterede Henrik Dam Kristensen.

Det er vedtaget, at der skal bygges dobbeltspor fra Vamdrup til Vojens fra næste år. Og Danmark vil også gerne lave dobbeltspor fra Tinglev til grænsen. Men der er ikke penge til det.

Tyskerne luftede også tanker om en højhastighedsbane fra Aarhus til Hamborg. Men igen strander tankerne på finasieringen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden