TV der bevæger dig

Afvisning af bøsser udløser demonstration

04:29

Godsejer og ejer af hotellet, Karl Kristian Nielsen, forklarer sig overfor de mange fremmødte.

1 af 4

En gruppe borgere demonstrerer søndag til fordel for et homo-par, der er blevet afvist som forpagtere af et hotel i landsbyen Sig ved Varde.

Sig er ikke moden til at have et bøssepar som forpagtere af landsbyens hotel. Sådan lød begrundelsen, da parret Dinghao Wang og kæresten Keld Christensen blev afvist af den jyske godsejer og ejer af hotellet, Karl Kristian Nielsen.

Afvisningen har vakt vrede blandt flere borgere i landsbyen.

Derfor demonstrerer de søndag under titlen ?Jeg er moden? med fælles optog og dragshow i den lille landsby, der huser 805 indbyggere.

- Vi mener, at Sig er en tolerant og favnende by med plads til alle, uanset seksuel orientering, skriver Jan Rasmussen og Anne Juulsgaard i invitationen til demonstrationen.

Udover den kontroversielle udtalelse om landsbyens manglende modenhed overfor bøsser, er afslaget også begrundet i, at hverken Dinghao Wang eller Keld Christensen har en kokkeuddannelse.

300 deltog

Der mødte omkring 300 op til demonstrationen - deriblandt også godsejer Karl Kristian Nielsen, der benyttede fremmødet til at beklage sine udtalelser.

I sin tale sagde han, at hans tro var, at byen ikke var moden, men at den tro nu var tilbagevist af de mange fremmødte.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden