TV der bevæger dig

AGF henter Jesper Lange i Esbjerg

Esbjerg-fansene må undvære angriberen Jesper Lange, der til sommer skifter til AGF på en kontrakt, der løber til sommeren 2016.

Superligaklubben AGF henter Jesper Lange hos konkurrenterne fra Esbjerg.

Efter denne sæson skifter Esbjerg-angriberen Jesper Lange til AGF på en kontrakt, der løber til sommeren 2016.

Sportschefen i den aarhusianske klub, Brian Steen Nielsen, har mange pæne ord at knytte til Esbjergs offensive profil.

- Jesper Lange er en ærgerrig og energisk spiller, der altid arbejder meget hårdt. Han er på vej ind i sin bedste alder som fodboldspiller, og han vil få en vigtig rolle hos AGF.

- Han passer rigtig godt til den måde, vi gerne spille fodbold på, og med sit store engagement vil han bidrage positivt til vores trup, siger Brian Steen Nielsen i en pressemeddelelse.

Jesper Lange huserede i fynske klubber - Tarup Paarup og B1913 - inden han kom til OB, hvor han kom på superligaholdet i 2004.

Siden 2006 har han spillet i Esbjerg.

- Jeg glæder mig til at få ny inspiration i AGF og forhåbentlig at kunne udvikle mig yderligere som spiller.

- Jeg vil bidrage med masser af energi, gejst og fight - og selvfølgelig også gerne mål. AGF-holdet rummer et interessant potentiale, og det vil jeg være med til at udfolde, siger Jesper Lange.

Kontrakten træder i kraft 1. juli.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden