TV der bevæger dig

Ahmad Fouad Karimi sidste rejse ender i Afghanistan

Den unge afghanske mand, Ahmad Fouad Karimi, der for tre uger siden blev fundet dræbt i sin lejlighed bliver i dag fløjet hjem til Afghanistan.

Lørdag aften letter kisten med den 22 årige mand med flyvemaskine fra Kastrup for via Istanbul at flyve videre til Kabul i Afghanistan. Her venter Ahmad Fouad Karimis familie. Det skriver TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ahmad Fouad Karimi blev dræbt med knivstik den 18. marts i sin lejlighed på Hybenvej i Horsens. Politiet har endnu ikke fundet drabsmanden.

En af Ahmad Fouad Karims nærmeste venner, Torialy Davis, har ved hjælp af en indsamling sikret, at familien i Afghanistan nu får mulighed for at tage en sidste besked med deres afdøde søn og bror. Kisten med den unge mand lander i Kabul klokken ni søndag morgen.

- Det har været en hård og stressende proces med alt det papirarbejde, der skal laves i sådan en sag, men vi har fået stor hjælp fra bedemanden og alle dem, der har støttet. Nu er det lykkedes, og det er dejligt. Jeg har snakket med hans familie i Kabul, og de er klar til at tage i mod ham på søndag, siger Torialy Davis til TV 2 | ØSTJYLLAND

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden