TV der bevæger dig

Akut behandling af blodpropper i hjernen

00:30

Patienter, som måske har fået en blodprop i hjernen, skal CT-scannes hurtigst muligt. (Colourbox) Foto: Monkey Business Images

1 af 2

Sønderborg er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre trombolysebehandling på patienter med blodprop i hjernen. Et nyt akutberedskab starter efter nytår.

Minutterne tæller, når folk rammes af en blodprop i hjernen. Derfor indføres der fra nytår trombolysebehandling i Sønderborg, så patienter ikke skal overføres til Esbjerg eller Odense.

- Tiden er umådeligt vigtigt. Jo hurtigere man kommer i gang med behandlingen jo bedre er sandsynligheden for, at patienten kommer ud uden betydelige handicaps efterfølgende, fortæller Paul Von Meitzel Mudersbach, der overlæge på Neurologisk afdeling, til P4 Syd.

Slipper for handicap

Erfaringerne viser, at hvis der behandles med blodfortyndende medicin i løbet af halvanden time, så kan patienten  undgå et svært handicap eller død.

Effekten aftager i de næste timer - indtil fem timer efter symptomerne har vist sig. Så virker behandlingen ikke længere, noteres det i en artikel fra Ugeskrift for Læger.

Akutberedskab

- Hos cirka 50 procent af patienterne kan vi reducere de handicap, de ellers ville have fået, og hos nogle kan de helt undgå at få men efter blodpropper, fortæller Paul Von Meitzel Mudersbach til P4 Syd.

Når ambulanceredderne skønner, at de henter en patient med en blodprop i hjernen, alarmeres det nye akutberedskab i Sønderborg. Her vil stå en speciallæge i neurologi parat med to sygeplejersker, en bioanalytiker, en røntgenlæge og en portør.

Hurtighed

Hurtighed er nøgleordet, så patienten skal omgående CT-scannes for at konstatere, om der er en blodprop i hjernen. Behandlingen består af et stærkt blodfortyndende medikament, som sprøjes ind i årene på patienten.

Nej til Vejle

Region Syddanmark har også søgt om at kunne tilbyde trombolysebehandlingen i Vejle, men har fået nej. Sundhedsstyrelsen mener, at transporttiden til Odense er tilaps kort.

Flyttes måske til Aabenraa

Det nye akutberedskab er placeret i Sønderborg, selv om det fremtidige akut-sygehus for Sønderjylland ligger i Aabenraa.

Det skyldes, at trombolyse-behandlingen knyttes til den neurologiske afdeling, som i dag ligger i Sønderborg.

Region Syddanmark oplyser, at neurologien muligvis flyttes til Aabenraa i fase tre af udbygningen af sygehuset i Aabenraa. Men intet er vedtaget endnu.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu