Se videoen: Albinokænguru er sluppet fri

En ganske særlig kænguru er sluppet fri fra slagteren Bjerre Kød.

Den frie natur i området omkring Hornsyld er blevet beriget med lidt af et særsyn.

For på tredjedagen løber en albinokænguru med hvid pels og røde øjne rundt.

Det er lettere sagt end gjort. Man kan ikke fange den på en stor, åben mark.

Navnet er HipHop, og den er hurtigt blevet lidt af en attraktion i området.

HipHop er sluppet væk fra slagteriet Bjerre Kød, hvor den bor sammen med to hun-kænguruer.

Indehaveren har forsøgt at fange kænguruen.

- Det er lettere sagt end gjort. Man kan ikke fange den på en stor, åben mark. Så vores eneste chance er, hvis nogen ringer og fortæller, at den er hoppet ind i en indhegning eller garage, fortæller indehaver Linda Kjerkegaard fra Bjerre Kød til TV SYD.

De håber på at få kænguruen hjem igen.

- Vi er kede af det. Det er vores datter og søn, der har givet den det fine navn HipHop. Så de vil gerne have at vi ringer, så snart den er kommet hjem, forklarer Linda Kjerkegaard.

Der er ikke noget i vejen for, at kænguruen kan overleve i det fri. For den har det fint med temperaturen udendørs lige nu - og der er masser af mad til den.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.