Alkoholikere skal opspores

Alkoholikere skal have hjælp i tide, så de ikke smadrer deres familie.

Aabenraa Kommune vil uddanne personer i kommunens institutioner til at opspore personer med et misbrug.

Kommunens tilbud om behandling af familier med en alkoholiker skal også forbedres.

Aabenraa Kommune har fået 3,2 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til en indsats over fire år.

Sundhedsstyrelsen har uddelt i alt 22,2 millioner kroner til seks kommuner til at kvalitetsudvikle indsatsen over for borgere og familier med alkoholproblemer.
 
Udover Aabenraa Kommune modtager Holstebro, Odense, Slagelse, København og Glostrup kommuner også satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen.