Allan Simonsen ansat i Fredericia

FC Fredericia ansætter tidligere landsholdsspiller Allan Simonsen som konceptmanager.  

Den tidligere landsholdsspiller Allan Simonsen vender hjem til dansk fodbold.

1. divisionsklubben FC Fredericia har ansat Simonsen som konceptmanager på en toårig kontrakt.

Det blev bekræftet på et pressemøde i Fredericia, hvor det kom frem, at Simonsen skal sikre en sund sportslig og kommerciel udvikling i klubben.

Simonsen skal blandt andet hjælpe cheftræner Thomas Thomasberg og assistent Steen Thychosen.

- Det kan godt tænkes, vi alle tre kommer til at sidde på bænken, fortæller Allan Simonsen ifølge sporten.dk på pressemødet.

- Mit job bliver at sikre, at der kommer en rød tråd gennem hele klubben, som skal starte fra bunden med ungdomsholdene og gå hele vejen til førsteholdet.
- Når vi skal ud og hente spillere eller eventuelle trænere i fremtiden, så skal jeg sikre, at det er folk, som passer ind i den røde tråd, siger Simonsen.