TV der bevæger dig

Allerede nu kan du følge med i storkereden

Kameraet er sat op og klar til, at storken melder sin ankomst i Smedager. Foto: Storkene.dk

Den 3. marts blev storkereden i Smedager gjort klar til storkens ankomst. Og allerede nu kan du følge med i, hvad der sker i storkereden.

Læs også Nu er reden i Smedager klar til storkene

Storkereden blev i starten af marts genopbygget. Nye grene og frisk halm blev lagt. 

Nu er kameraet også klar til, når storkene vender deres næb mod Smedager. Og det gør de snart.

- Storkene er meget, meget tæt på at være i Europa. Vi følger dem på satellit, og her kan vi se, at nogle allerede er i Europa, siger Jess Frederiksen, der er formand hos storkene.dk.

Storkene er meget, meget tæt på at være i Europa. Vi følger dem på satellit, og her kan vi se, at nogle allerede er i Europa.

Jess Frederiksen, formand, storkene.dk

Kalenderen siger marts måned, og det betyder, at storkene lander om få uger. Hos storkene.dk forventer man deres ankomst i starten af april, men det kommer an på én ting. 

- Det kommer simpelthen an på vejret. Det er meget vigtigt for storkene, at der er et højtryk. Ellers kan de finde på at stoppe op på deres vej og vente på, at vejret bliver bedre, før de flyver videre, siger han.

Indtil storken basker sine vinger mod Smedager, er der nok ikke meget liv i storkereden i den lille sønderjyske by. Men du kan følge med i storkens ankomst på www.tvsyd.dk/natur, hvor TV SYD vil sende live fra storkereden 24 timer i døgnet.

Læs også Krybskytter gør storkenes rejse ekstra farlig

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden