Alt booket: Nytår i sommerhus hitter

Mange hundrede sommerhuse langs den jyske vestkyst bliver i disse dage fyldt op med champagne, kransekage og sjove hatte. At fejre nytår i sommerhus hitter.

En tur i sommerhuset er normalt noget der forbindes med sol, strand og nå ja sommer.

Men på den jyske vestkyst er det ikke kun i sommerhalvåret at der bliver booket sommerhuse. Henover nytåret meldes næsten alt optaget.

Ifølge Kaj Frederiksen, der er direktør i Sol og Strand, er der en stigning på 166% i udlejning af sommerhuse i nytåret sammenlignet med sidste år.