TV der bevæger dig

Alternativet får sin første regionsrådspolitiker

Regionsrådspolitikeren Andreas Lund Andersen skifter fra Enhedslisten til Alternativet.

Andreas Lund Andersen skifter fra Enhedslisten til Alternativet. Dermed bliver han Alternativets første politiker, der sidder i et regionsråd.

Ø bliver skiftet ud med Å, når Andreas Lund Andersen bliver den første danske politiker, der repræsenterer Alternativet i et regionsråd. Indtil nu har han siddet i Region Syddanmarks regionsråd for Enhedslisten, men fremover vil han repræsentere Alternativet, det oplyser han til TV SYD.

Skiftet fra Enhedslisten skyldes primært en uoverensstemmelse om finansieringen af et nyt Odense Universitets Hospital.

Alternativets plads i Region Syddanmark er dog kun til låns, da Andreas Lund Andersen er suppleant for Mikkel Andersen. Tidligere på året gik Mikkel Andersen på orlov, og senere blev han smidt ud af sit parti Enhedslisten, fordi han manglede at betale partiskat. 

Læs også Toppost er interessant, hvis og hvis og hvis…

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App