Alvorligt uheld - en person fløjet til Odense Universitetshospital

To biler er kørt frontalt sammen på hovedvej A 11 nord for Skærbæk. En ældre mand er i kritisk tilstand fløjet til Odense Universitetshospital.

Rettelse onsdag klokken 05,10: TV SYD skrev tirsdag, at det var en 25-årig mand, der af ukendt årsager kørte over i modsatte vejbane. Dette er ikke korrekt. Det er den ældre 74-årige mand, der af ukendte årsager kører over i den yngre mand i modsatte vejbane. Vi bekager og har nu rettet fejlen. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser her til morgen, at den 74-årige mand meldes uden for livsfare.

To biler kørte tirsdag eftermiddag frontalt sammen på hovedvej A 11 ved Skærbæk. 

quote

Den 74-årige kom alvorligt til skade og er med lægehelikopter fløjet til Odense Universitetshospital

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- En personbil med en 74-årig mand kommer af ukendte årsagerover i modsatte kørebane, og kører frontalt ind i en modkørende varebil, der føres af en 25-årig mand fra Gråsten-området, siger vagtchef Erik Lindholdt ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Den 74-årige kom alvorligt til skade og er med lægehelikopter fløjet til Odense Universitetshospital, fortæller vagtchefen, men meldes onsdag morgen uden for livsfare.

Der er ingen meldinger om, at den modkørende skulle være kommet alvorligt til skade. De pårørende er underrettet.

Hovedvej A 11 har hele eftermiddagen på grund af uheldet været spærret for trafik, men skulle ved 17.30-tiden være farbar igen, oplyser vagtchef Erik Lindholdt.