TV der bevæger dig

Ambulance Syd fremlagde positive takter for regionen

Arkivfoto. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Ifølge en status fra Ambulance Syd er responstiden i tredje kvartal af året lavere end det, der forventes.

Mandag gav Ambulance Syds ledelse status til Region Syddanmarks præhospitale udvalg.

Her kunne Ambulance Syd fortælle, at de nu er fuld bemandet med 587 medarbejdere i driften, og at de får mange ansøgninger, når der bliver slået nye stillinger op.

Samtidig blev den gennemsnitlige responstid for ambulancer med blå blink i tredje kvartal af 2017 også fremlagt.

I Sydvestjylland er tallet 8,2 minutter, og i Sønderjylland er tallet 8,7 minutter. Det er lavere end de mål, som politikerne har sat. De er på henholdsvis 8,6 og 9,8 minutter for de to landsdele.

For Fyn er responstiden for tredje kvartal 7,7 minutter, mens målet er 7,9.

- Det virker, som om Ambulance Syd er kommet godt i vej. Det viser, vi gjorde det rigtige i regionsrådet, da vi valgte at hjemtage opgaven. Vi oplever de laveste responstider længe, og efter en svær tid med reddermangel har Ambulance Syd nu folk på alle poster, og økonomien ser solid ud. Vi har vist, at Region Syddanmark kan køre ambulancer til BIOS-priser, siger Thyge Nielsen (V), der er formand for Region Syddanmarks præhospitale udvalg, i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Da selskabet BIOS gik konkurs i sommeren 2016, besluttede et flertal i Region Syddanmark at hjemtage ambulancekørslen i områderne, hvor BIOS havde opgaven. Regionen etablerede ved den lejlighed Ambulance Syd.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden