Amerikansk fodboldklub drikker vand istedet for cola

I Vejle-klubben Triangle Razorbacks er det slut med cola og chokolade i turbussen - drengene skal være fit for football.

Amerikansk football er blevet vældig populært herhjemme - især blandt de tunge drenge, der har det svært med håndbold og fodbold på grund af deres størrelse.

Men i Triangle Razorbacks er det slut med det usunde.

Amerikansk fodbold er en sport, hvor kilo ikke nødvendigvis en ulempe.
Men det skal være muskel-kilo - ikke fedt-kilo.

Chips, cola og burgere - den kost var indtil sidste år hverdag i Triangle Razorbacks.

Men sporten kræver mere end mange kilo.
En kamp varer ofte op til tre timer, og for at de overvægtige drenge skulle kunne klare sådan en omgang, måtte der forandring til.
Klubben tilkaldte en diætist for at overbevise spillerne om at skifte colaen ud med en vandflaske.

Og det lykkedes.

Hvor den før stod på chokoladekiks og cola før kampen - så er det nu vand og æbler.

Og forandringen mærkes - holdet kan tydeligt mærke, at formen er blevet bedre.