Anders Breinholt kommer til Jelling Festival

Natholdskaptajnen Anders Breinholt kommer til årets Jelling Festival til at stå på den store scene og guide publikum igennem de mange koncerter.

Han har guidet publikum igennem flere store prisuddelinger og awardshows - og i øjeblikket bringer han humoristiske og underholdende indslag direkte ind i seernes stuer med sit succesfulde late night talkshow ?Natholdet?. Og nu kommer han til at stå på Jelling Festival.

Den erfarne radio- og tv-vært har efterhånden rigtig mange værtsjob bag sig. Som konferencier på den store scene i Jelling efterfølger Breinholt Hans Otto Bisgaard, der har fået nye opgaver på festivalen.

- Det er naturligvis vanskeligt at finde en afløser for en kapacitet som Hans Otto Bisgaard, men skulle der være nogen der i nyere tid kan matche den opgave, må det være Anders Breinholt, der absolut er en værdig afløser. Han har talegaverne i orden, han har humoristiske betragtninger og samtidig sans for ro og orden, siger Lars Charlie Mortensen fra Jelling Musikfestival.

Festivalen løber af stablen fra 28. -31. maj