TV der bevæger dig

Anders Eggert har fokus på Champions League-billet

Anders Eggert og Flensburg-Handewitt kan nå andenpladsen, men satser i første omgang på at sikre Champions League-deltagelsen.

Flensburg-Handewitt kan med to kampe tilbage fortsat nå at indhente Rhein-Neckar Löwen i kampen om andenpladsen i den tyske håndboldliga.

Klubben fra det nordlige Tyskland, der ligger på tredjepladsen med to point færre end landsholdsmålmanden Niklas Landins klub, møder søndag Frich Auf Göppingen på udebane.

Flensburg-Handewitt har dog først og fremmest fokus på at holde Füchse Berlin bag sig i tabellen for at sikre tredjepladsen og kvalifikation til næste sæsons Champions League.

- Der er ingen tvivl om, at det er Champions League-billetten, vi har fokus på. Det er det vigtige, siger Flensburg-Handewitts danske venstrefløj, Anders Eggert.

Med en sejr over Frisch Auf Göppingen vil danskerklubben være sikker på tredjepladsen før sidste spillerunde.

- Kan vi vinde i Göppingen, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at vinde den sidste kamp og tage andenpladsen. Men det vigtige er at få Champions League-pladsen, siger Anders Eggert.

Den 31-årige fløjspiller er med for Flensburg-Handewitt, selvom han er plaget af en forstrækning i det bageste korsbånd.

Det betyder, at han skal holde seks ugers pause hen over sommeren, så han blandt andet ikke kommer med i landskampen mod Polen den 21. juni i Herning.

THW Kiel har for længst sikret sig det tyske mesterskab.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden