Anders konkurrerer i en af de største crossfit-konkurrencer i Danmark

Anders Grau fra Kolding deltog i denne weekend i en af de største crossfit-konkurrencer i Danmark sammen med 110 andre deltagere.

En af de største crossfit-konkurrence i Danmark i år, bliver i denne weekend afholdt i Kolding.

Cirka 110 udøvere fra 40 klubber deltager i konkurrencen i træningsformen, som gennem de seneste år har bredt sig over hele landet.

Crossfitt er en træningsform, som kompinerer vægtløfteren, sprinteren og gymnasten. Man træner med frie vægte og med brug af kroppens egen vægt - og næsten uden maskiner.

Anders Grau en af dem, der deltog i konkurrencen.

- Jeg vil i så god form som muligt og være den bedste udgave af mig selv, siger Anders Grau. 

Anders Grau startede i marts, og det er hans fjerde konkurrence. 

- I mange år trænede jeg bodybuilding, men jeg manglede at være en atlet, der kan det hele. 

Anders Grau skal igennem seks øvelelser i dagens konkurrence. Blandt andet er der fire minutter til at ro 1000 meter og lave squats med 60 kilo i den resterende tid. 

Interessen er stor

quote

- For bare to-tre år siden var der måske en håndfuld konkurencer hvert år - bare i år er vi alene oppe på 15. På vores first timer koncept, som vi holder fire af om året, har vi haft 500 atleter igennem. 

Rasmus Maack, crossfit-arrangør, Aalborg

Interessen for crossfit kan ikke kun ses på medlemstallet i crossfitklubberne - antallet af atleter, der deltager i crossfitkonkurrencer har været stærkt stigende ifølge arrangøren. 

- For bare to-tre år siden var der måske en håndfuld konkurencer hvert år - bare i år er vi alene oppe på 15. På vores first timer koncept, som vi holder fire af om året, har vi haft 500 atleter igennem, siger Rasmus Maack, crossfit-arrangør. 

Rasmus Maach fortæller, at også fællesskabet er vigtigt i crossfit, selvom dagens konkurrence er individuel. 

- Den store appel i crossfit er, at det er for alle. Crossfit-miljøet i Danmark har været vanvittigt god til at opbygge det her sammenhold. I dag har der været masser af venner og familier til at heppe, og det er det, der definerer crossfit-miljøet. 

Anders Grau endte ikke i finalen og sluttede på en syvende plads.

- Det er en læringsproces. Det gælder om at lære af det, for så har man ikke tabt.